HGATM'er rundede maraton nummer 400

Annette Eriksen har nået en helt særlig milepæl: hun har netop løbet sit maraton nummer 400. En præstation, der vidner om dedikation, viljestyrke og ikke mindst glæden ved løb og fællesskab.


Fra første skridt til de lange distancer

Annette fortæller, at det hele begyndte med små løbeture, som senere blev til længere distancer. I 2012 startede hun i HG i Gruppe 4, hvor coach Flemming Madsen hjalp hende igennem sit første maraton. Det blev gennemført i 2013 til Fredskovs cannonball-løb i Næstved.


Utallige oplevelser i Danmark og i udlandet


Gennem årene har Annette haft mange løbeoplevelser, både inden for landets grænser og udenfor. Hun har blandt andet:

  • Været på fire udlands løberejser med Gruppe 4
  • Deltaget i serien SuperHalf med løbetosserne
  • Løbet 5 maraton på 5 dage i Spanien
  • Gennemført 9 ultraløb, heraf 3 gange Ringkøbing Fjord rundt - hele 100 km

"Løb har udviklet sig til en livsstil og en passion", fortæller Annette. Det er ikke bare træning og motion - det er noget, der giver glæde, energi, inspiration og venskaber for livet.


En særlig dag med fejring og fællesskab


Dagen for maraton nummer 400 var noget særligt. Annette løb omgivet af gode løbevenner, og det hele blev fejret på den bedst tænkelige måde.
Alle var velkomne, både uerfarne og erfarne løbere. Efter løbet blev der hygget i haven med pølser, brød og kage.

Klub100 Marathon Danmark


Der blev også holdt tale af bestyrelsesmedlem Kirsten fra Klub100 Marathon Danmark. Talen fra Kirsten fremhævede, at Annettes præstation er bevis på, at man med vilje glæde og fællesskab kan nå meget længere, end man tror.


Annette slutter med en taknemmelig hilsen:

"Tak til alle der har været en del af rejsen til mit marathon nummer 400!"