HG-atletik modtager 12.000 kr. fra Sydbankfonden

Det er med stor glæde, at vi har modtaget 12.000 kr. til 4 nye stangspringsstænger til de små atleter i klubben. Nu kan selv vores små atleter udnytte stængernes bøjning og dermed springe højere. Det skaber en større motivation og lyst til træning.

Det oplevede vi allerede ved de første træninger med stængerne bl.a. indendørs i HG-hallen, hvor flere stangspringere sprang højere, end de tidligere har gjort.

Vi har en stor tilgang i ungdomsafdelingen, hvor de fleste er en tur forbi stangspringsanlægget. Det betyder, at vi har en fornyet interesse for en atletikdisciplin, som ellers er i markant tilbagegang på landsplan.

Ved et par lokale stævner i løbet af efteråret har vi opnået resultater, som placerer vores stangspringere flot i de danske ranglister, bl.a. er Mathilde Kromann Møller placeret som nr. 1 i 13-årsgruppen.

Nedenfor er billede af 4 små stangspringer i HG-hallen med de 3 nye stænger (de blå).

Stor tak til Sydbankfonden!