Klubmodul henter siden
Run to the Næverly Hills
Tilmeldingsfrist er overskredet
Tilmeld som gæst
Deltagers fornavn
Efternavn
Email
Mobil

Run to the Næverly Hills – motion og metal den 20. Juni 2026

 

Løb eller gå 6,66 kilometer på en fed rute, hvor du oplever begge sider af kanalen – og ”vender” på Svingbroen.

 

Start og mål på Grønnegades Kaserne – midt på Slagmarken, som mange kender fra Næstved Metalfest.

 

Der er finisher-patches med vores løbemonster til de 300 første, der melder sig til.

 

Det koster 200 kroner – og dit startnummer giver adgang til den efterfølgende koncert i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne – læs mere her 

 

Der er elektronisk tidtagning, poster på ruten – og mon ikke, du også bliver ramt af tunge toner, mens du giver den gas?

 

Løbet starter klokken 18.00, og selv hvis du går stille og roligt, kan du sagtens nå i mål til den første koncert, der begynder kl. 20.

 

Glæd dig til den første udgave af Run to the Næverly Hills, hvor vi kombinerer motion og metal og hygger os big time sammen.


Trafiksikkerhed og færdselsregler ved Run to the Næverly Hills

Run to the Næverly Hills er et motionsløb, hvor færdselsreglerne skal overholdes. Det er deltagerne selv, der skal sørge for at overholde færdselsreglerne og ikke mindst passe på sig selv og hinanden.

Politiet har ikke givet tilladelse til, at vi må sætte uddannede trafikofficials til at regulere trafikken, så derfor møder du ”kun” flagposter på ruten, der er der for at vise vej. De kan ikke stoppe biler, cykler eller andre trafikanter, som du som deltager selv skal holde øje med og tage hensyn til.

Det er især vigtigt i lyskrydset, hvor du skal over Havnegade efter cirka 800 meter (Føniks-krydset) og i krydset, hvor du skal over Havnegade for at komme op ad Slagkildevej cirka 800 meter før målstregen. Ved begge kryds skal du stoppe for rødt, hvis du rammer krydset på det tidspunkt.

Det er vigtigt for os, at løbet bliver en god og tryg oplevelse for alle – ligesom det er vigtigt for os, at resten af byen (herunder andre trafikanter) tænker, at vi har ”opført os ordentligt”.


Praktiske oplysninger



 

Tilmeldte
Tilmeldingsfrist
06.06.2026
Tidspunkt
20.06.2026 kl. 18.00 - 20.06.2026 kl. 20.00
Sted
Grønnegade Kulturcenter
Pris
200,00 kr.