Klubmodul henter siden
HGATM Skærtorsdagsløbet 25
Vejledning
Er du allerede medlem af en triathlonklub, så gør følgende :
1. Anvend brugernavn og password som du har modtaget fra din klub.
2. Kan du ikke huske/har ikke fået brugernavn og password til Klubmodul, så klik  HER .
3. Skulle ovenstående ikke fungere for dig, kontakt din klubadministrator.
Ellers opret en profil her  Opret profil

HGATM SKÆRTORSDAGSLØBET D. 17. APRIL 2025
 
 Skærtorsdagsløbet er et af Danmarks ældste motionsløb. Til Skærtorsdagsløbet er der mulighed for at løbe henholdsvis 3,8 km; 5,0 km og 10,0 km. Og er vi heldige, løber Kylling med. Alle ruter er lagt i og omkring den skønne Herlufsholm skov. På den lange rute kan man udfordres på en relativt kuperet rute. 5 & 10 km ruterne er DAF opmålte. Uanset hvilken rute man vælger, er det en skøn måde at starte påskefrokosterne på. Så kom glad. På den korte rute kan man også gå eller familien kan gå på æggejagt sammen og møde påskekyllingen. Det er også muligt at gå 5 km ruten. Der er medaljer til alle der gennemfører uanset distance. 
  
 Start: Herlufsholm Idrætscenter, Herlufsholm Allé 233, 4700 Næstved 
 
 Tid: Kl. 10.30
 
 Pris: 
 Ved tilmelding senest d. 19/1 kl. 23.59 = 150 kr. 
 Ved tilmelding efter d. 19/1 = 200 kr.
 
 Børn 50,- uanset distance og tilmeldingsdato dog henstiller vi til DAF's anbefalinger om at børn < 15 år ikke løber mere end 5 km
 
 PRAKTISKE OPLYSNINGER:
 
Tilmelding foregår via dette link: https://hgatm.dk/cms/EventOverview.aspx
 
 Sidste tilmeldingsfrist er søndag d. 13/4 kl. 23.59. Der er IKKE mulighed for eftertilmelding på dagen.  
 
Ændring af navn eller distance kan ske frem til d. 13/4. Send en mail til anette.oesterkjerhuus@hotmail.dk med oplysninger om, hvad du gerne vil have ændret.
 
 Der er en unik specialdesignet medalje.
 
 Der er æggejagt for børn (og forældre) på den korte rute på 3,8 km, hvor I også kan møde påskekylling. 
  
Tilmelding i klubmodul kræver oprettelse af profil. Hvis der er spørgsmål vedrørende tilmeldingen, så kontakt Monica Mikkelsen monica.mikkelsen@hotmail.com  
  
 Afhentning af start:
 Startnummer afhentes på løbsdagen fra kl. 9.00- 10.15 i teltet på Herlufsholm Idrætscenter.
 
 Tidtagning: 
Tidtagningen foretages elektronisk af HGATM, hvor alle får nettotid. Alle resultater er tilgængelige efter løbet på: http://racetecresults.com/startpage.aspx?CId=16448 Hvorfra det også er muligt at udskrive diplom. 
  
 Toiletter og omklædning:
 Der er adgang til flere toiletter. 
  
 Parkering: 
 Der er mulighed for parkering ved Herlufsholms Idrætscenter samt ved kirkegården. 
  
 Ruterne: 
 3,8 km – Gul rute:
 Med start/mål på Herlufsholm idrætscenter vil ruten forløbe ad Fodsporet bagom Kirkegården og ud mod Herlufsholm Allé. Før Skovriddervej løber man til højre af stien og kommer langs med en lille bæk. Atter, hvorefter turen går tilbage mod Fodsporet til Herlufsholm stadion. Der krydses ikke offentlig vej på denne rute. Ruten er relativt flad og meget velegnet for børn. 
  
 5,0 km – Blå rute:
 Med start/mål på Herlufsholm Idrætscenter vil ruten forløbe ad Fodsporet bagom Kirkegården og ud mod Herlufsholm Allé. Her fortsætter man og drejer til højre ind i Herlufsholmskoven, hvorfra man holder mod højre og vil krydse Skovridervejen. Herfra kommer man ud på cylkelstien og forsætter herfra mod mål på Herlufsholm Idrætscenter.  
  
 10,0 km - Rød rute:
 Med start/mål på Herlufsholm Idrætscenter vil ruten forløbe ad Fodsporet bagom Kirkegården og ud mod Herlufsholm Allé. Her fortsætter man og drejer til højre ind i Herlufsholmskoven, Hvorfra man fortsætter i en rundtur der ender ved den stejle Lisbjergbakke. Herfra går turen nedad igen ad Slagelsevej, videre ad Herlufsholm Allé og mod mål på Herlufsholm Idrætscenter.  
  
 Der er vejvisere og tydelige afmærkninger på ruten. Hvor veje krydses er der trafikofficials. Men husk det er på eget ansvar at deltage. 

 

Tilmeldte
Tilmeldingsfrist
13.04.2025
Tidspunkt
17.04.2025 kl. 10.00 - 17.04.2025 kl. 14.00
Sted
Herlufsholm Idrætscenter